Chancen for at Dø er lig med ÉnCD1

Hvorfor er det så svært at tale om døden?

Chancen for at Dø er lig med Én

TRI-BOO

tale - lytte - lære

TRI-BOO er en hjælp til at få talt om tabu-belagte emner som døden. En hjælp til samtale om tabu-emner. TRI-BOO er flexibelt så at vi i fælleskab kan præge og udbygge redskabet. Er flexibelt og kan tilpasses jeres situationen. TRI-BOO udvikles som thesis i IT Product Design. Læs om projektet nedenfor. TRI-BOO udvikles sammen med dig, og til glæde for alle.

Opret dit første aktivitets-kort i dag.



Se flere eksempler her
Se flere eksempler her
Se flere eksempler her

Master projekt

Ninett


Hvorfor har mange mennesker svært ved at tale om døden, når det nu engang er det eneste i livet som er helt sikkert?
I forbindelse med min afsluttende master-opgave vil jeg forsøge at gøre noget ved det. Mit mål er at designe et produkt, som skal gøre det nemmere at indlede samtaler om døden. Min uddannelse er fokuseret på, at al udvikling skal ske med en holistisk tilgang. Desuden skal jeg så vidt muligt udvikle i tæt samarbejde med brugerne. Så derfor søger jeg indenfor de næste par måneder personer, som vil deltage i focusgrupper, udvikle side om side med mig, teste prototyper, lade sig interviewe eller udfylde spørgeskemaer.

Jeg er igang med min afsluttende master opgave i faget IT Product Design. Jeg vil udvikle et produkt der skal gøre det nemmere at tale om døden. Det vil jeg måske gerne gøre i samarbejde med dig.

Vil du hjælpe mig?

Venlig hilsen
Ninett Fischer Jensen

Indledning

Jeg er en moden kvinde midt i halvtredserne. Efter at have drevet en dejlig sommer forretning - "Hekse Haven" - på Fanø i mange år, er jeg nu i gang med at uddanne mig. Først lærte jeg at lave film på "European Film College", hvorefter jeg tog en bachelor i web-udvikling. Nu er jeg så ved at læse en MSc. på SDU i Kolding. Jeg specialiserer mig indenfor sundhedsinnovation. I sidste semester var jeg tilknyttet et EU-projekt, som vil forsøge at designe et bedre behandlings-forløb for kræftpatienter. Jeg interviewede derfor en del patienter, og kom til at tænke på, hvor svært det er at tale om døden. Desuden deltog jeg i et diskussions panel omkring aktiv dødshjælp. I den forbindelse erfarede jeg, at kun ca. 20 procent af tilhørerne følte, at de havde fået talt tilstrækkeligt med de pårørende om døden. Det kom bag på mig, men gav mig også inspiration til nærværende afsluttende master opgave.
De sidste 25 år har jeg beskæftiget mig med håndtydning (link). Derfor ønsker jeg, med nærværende master-projekt, at kombinere mit kendskab til mennesket med min nysgerrighed omkring ny teknologi.
Mit mål er at udvikle en aktivitet, som skal kunne udøves på tværs af generationer eller i en gruppe af venner.
Jeg er en kvinde midt i halvtredserne. Efter mange år som selvstændig på Fanø er jeg nu i gang med at læse en MSc. på SDU i Kolding. Jeg specialiserer mig indenfor sundheds-innovation. I sidste semester var jeg tilknyttet et EU-projekt, som vil forsøge at designe et bedre behandlings-forløb for kræftpatienter. Jeg interviewede derfor en del patienter, og kom til at tænke på, hvor svært det er at tale om døden. Det gav mig inspiration til nærværende afsluttende master opgave.
De sidste 25 år har jeg beskæftiget mig med håndtydning (link). Derfor ønsker jeg, med nærværende master-projekt, at kombinere mit kendskab til mennesket med min nysgerrighed omkring ny teknologi.
Mit mål er at udvikle en aktivitet der skal gøre det nemmere at tale om døden.

Jeg har brug for din hjælp til:

focus grupper
Bruger test
i

September - december. Vil I være med til at afprøve TRI-BOO?

focus grupper
Fagfolk søges
i

September - december. Vil du hjælpe med at oprette kort i TRI-BOO?

Co-design
Workshop
i

Tak til dem der deltog i workshop.

focus grupper
Focusgrupper
i

Tak til jer der deltog i focusgrupperne.

focus gruppe samtale med børn
At tale om døden med børn
i

Tak til jer der deltog i sidste focusgruppe om børn og døden?

focus grupper
Spørgeskema
i

Tak til alle dem der har besvaret spørgeskemaer.

Vis flere...
Vis færre...

Artikler

orlov
Igang igen efter orlov

Jeg har haft orlov siden efteråret 2016, men genoptager nu master-projektet for at færdiggøre og aflevere til januar 2018.
togtur til Lolland
Togtur og plan B

Ja så kom jeg en togtur til Maribo på Lolland. Der har jeg aldrig været før. Planen var, at jeg på DSB's billig-dag skulle køre "land og rige rundt", for at udbrede kenskabet til mit master projekt. Meeeeen det gik ikke helt som planlagt. Selvom jeg længe har arbejdet med mit projekt, som jo har til formål at hjælpe folk igang med at tale døden, så blev jeg alligevel selv bange for at tage hul på emnet.
500 visit-kort var blevet trykt; og jeg havde forestillet mig, at de skulle deles ud til højre og venstre i de fyldte tog-kupeer. Men nej, pludselig blev jeg usikker. Kunne jeg virkelig være bekendt, at stikke fremmede folk et kort i hånden, hvorpå overskriften er "Chancen for at Dø er lig med Én"? Ydermere havde jeg forventet, at jeg skulle sidde og oprette adskillige aktivitetskort med relevant indhold leveret af mine medpassagerer. Heller ikke det lykkedes. Syntes det føltes uhøfligt at sidde og indtaste på iPaden medens jeg talte med folk.

Ud med plan A og ind med plan B. Besluttede mig for at tale med folk om lidt af hvert, og så ved passende lejlighed bringe mit "døds-projekt" på banen. Hele tiden var jeg opmærksom på, om der i den almindelige samtale var inspiration til nye kort. Og det var der.

De unge mennesker der snart skulle giftes og var på Lolland med svigerfar for at se på hus. Så et kort om det at sikre længstlevende.
Den modne mand der havde oplevet, at være i festligt lag med fire af sine eks-kærester på en og samme tid. Han sagde at han følte sig lidt klemt, selvom kvinderne ikke havde problemer med hinanden. Gad vide om der iblandt dem var en soul-mate? Inspirerede mit til et kort, med spørgsmålet om vi har gjort de mennesker, der har haft stor indflydelse på vores liv, opmærksom på det. Har vi sagt tak?
Så var der den ældre hippie, som under Gladsaxe-borgmesteren Peter Brixtofte's tid var med til at starte, hvad han kaldte en "narko-klub". Et værested for narko-misbrugere. Det var han meget stolt af. Sent i livet var han begyndt at rejse ud i verdenen. Havde lige været i Etiopien for, som han sagde, at hente krydderier til sin Etiopiske nabo. Ham var der mange historier i. Så inspiration til kort om nedskrivning af livshistorie. Kort med spørgsmål om man har rejst de steder hen man vil. Og kort om hvad man er stolt af at have opnået i livet indtil nu. bibelsk maleri
Der var også den smukke unge Tamilske pige, som var på vej til at møde sin kæreste. Togturen blev brugt til at lægge make-up på et ellers perfekt ansigt. Hun skulle starte på lægestudiet næste år. Oplæg til kort med indsigt i, hvorledes unge lægestuderende forberedes til "Den svære samtale"; samt kort om sminke af afdøde og ceremonier med åben kiste.

Alt i alt fik jeg slet ikke udrettet så meget som planlagt. Men det blev en hyggelig og livsbekræftende dag. Maribo var den eneste stationsby, som jeg havde et kortere ophold i. En time skulle jeg vente på toget med retning hjem mod Fanø. Lige på den anden side af stationen lå et museum med udstilling af antikke krucifixer, samt bibelse malerier af kunstneren Stig Weye, som har udsmykket Grindsted kirke. Så det var et passende afbræk på togturen, når jeg nu engang arbejder med døden.

Næste år, når DSB igen holder billig-dag, vil jeg tage turen til Frederikshavn. Tak til DSB for et godt initiativ.
Vis mere...
opret kort
Togtur og samtale

På lørdag den 8. oktober har DSB billig-dag. Så jeg har besluttet at køre i tog hele dagen lang, for derved at komme i snak med nogle mennesker. det er min plan at forsøge at gøre andre passagerer interesserede i mit "at-snakke-om-døden-projekt". Jeg har altid holdt meget af at køre i tog, da man her nemt træffer nogle spændende mennesker. Mit mål med turen er at få inspiration til oprettelse af nogle flere aktivitets-fort i TRI-BOO. En bunke visitkort deles ud, så kendskabet til projektets hjemmeside kan udbredes. Spændt på hvorledes dagen forløber.
Vis mere...
opret kort
Opret kort i TRI-BOO?

Pyha igen igen. Og nej det er ikke sommervarmen der får mig til at svede. Programmeringsopgaven var overraskende stor. Men nu er TRI-BOO ("som barnet blev døbt") klar til brug. Så I må meget gerne gå ind og oprette nogle kort nu.
Da jeg i min masteropgave benytter mig af metoden "Grounded Theory", som bl.a. indebærer at man under projekt-forløbet fører en slags dagbog, skal nærværende artikel-serie bl.a. gøre det ud for en sådan dagbog.
Min master opgave har deadline 4. januar. Det vil blive mit andet andet eksamensforsøg, da jeg valgte at aflevere blankt første gang.
Vis mere...
lystunnel
Hvad ved vi om døden?

Vi ved af gode grunde ikke så meget om, hvordan det føles at være død. Der findes rigtigt mange fortællinger fra folk som beretter om nærdøds-oplevelser. Altså hvordan det føles at være på vej til at dø. Mange beretter om et hvidt stærkt lys, at afdøde slægtninge tager imod dem, at de svæver ud af kroppen, eller at livet passerer revy, o.s.v. Videnskaben har de sidste år fundet mulige fysiologiske forklaringer på nogle af fællestrækkene i beretninger om nærdødsoplevelser. De fleste mener at nærdødsoplevelsen generelt er en smuk, behagelig og berigende oplevelse. Og på nogen kan nærdødsoplevelsen have så stor indflydelse på personligheden, at man ændrer holdning til livet. Når man vender tilbage til livet er det måske ikke mere så vigtigt med den Nobel-pris, for haven omkring huset trænger til en kærlig hånd, inden der skal bygges legehus sammen med børnebørnene.

Det er tankevækkende, at en person kan ligge der på operationsbordet, umiddelbart bedøvet på bevægeapparat og sanser, og så alligevel opleve så meget på så få minutter, hvor hjerte-monitoren viser "flatline", fordi der opstår en krise, som kirurgen heldigvis får styr på igen. Ja hele livet kan ligefrem "passerer revy". Det er da utroligt som visse områder i hjernen på den måde sættes i højeste gear, når vi er på vej til destination død. Tænk om vi i dagens præstationsprægede samfund kunne finde frem til en måde, hvorpå vi selv (eller andre) kunne styre dette "gear-skifte", uden at vi berøves sanser og bevægeapparat. Uhyggelig tanke. Så heldigvis er vi stadig tilpas uvidende omkring processen på overgangen imellem liv og død.

Vi er overladt til at bruge vores fantasi, eller støtte os til eksisterende tro eller kultur, når vi forsøger at forestille os selve døden. Altså det der ligger efter overgangs-fasen. Undersøgelser viser at troende mennesker har nemmere ved at forlige sig med at de skal dø, end ikke troende. Jeg tænker, at det at udøve en religion indebærer, at man reflekterer mere over eksistentielle spørgsmål generelt og i det daglige. På den måde er man mere forberedt, når den tid kommer. Desuden er den troendes forestillingsbillede manifesteret i en religion og tro, som man har til fælles med mange andre. Det giver nok en ekstra fred i sjælen i slutfasen, hvor man typisk vil være omgivet og støttet af andre med samme overbevisning. I modsætning til det, er de ikke troende overladt til at bruge fantasi og drømme, som grundlag for deres forestilling om, hvad døden er for en størrelse. Dermed er der en risiko for, at det ikke vil være så nemt at tale med andre nærtstående om sine forestillinger og forventninger, især hvis man venter for længe inden man tager emnet op. På dødslejet, hvor man måske er bevidst om egen fysiske og mentale deroute, kan tvivlen nemt slå rod i en. Nogle mennesker bliver troende i slutningen af deres liv.

Vi har så travlt med at ville kunne forklare eller bevise alting. Men det er nok rigtigt fint, at vi ikke ved noget om selve døden, udover hvilken indflydelse den har på de efterladte. På den måde kan vi frit vælge den tro eller det forestillingsbillede, som vi har det bedst med. Personligt forestiller jeg mig, at det er en fantastisk oplevelse at dø. Men det betyder jo ikke ,at jeg higer efter at dø, da det netop vil have for stor indflydelse på ”mine efterladte”. Jeg har en datter, som ikke er helt flyvefærdig endnu, og en Parkinson-ramt mor på plejehjem. De har brug for mig. Min forestilling om døden har jeg fået igennem en drøm, som jeg havde for mange år siden under en rejse til Bali. Siden jeg vågnede den morgen har jeg ikke været i tvivl om, at jeg den nat fik lov til at se, hvad jeg vil komme til at opleve, når jeg engang skal dø. Det er jeg meget taknemmelig for.

Hmm... et sted i artiklen ovenover skrev jeg "På dødslejet, hvor man måske er bevidst om egen fysiske og mentale deroute, ...". Men når jeg tænker nærmere over det, og set i lyset af min drøm, tror jeg ikke på en mental deroute, men snarere det omvendte. Så min forestilling harmonerer godt med hvad Preben Uglebjerg sang i sin revyvise for mange år siden. "...Så kan vi tjene ind på gyngerne hvad vi har mistet på karrusellen."


LINKS:
Artikel fra "Illustreret videnskab" med en mulig forklaring på nærdødsoplevelser
Vis mere...
Himmel brgravelse i Tibet
Begravelser

Ude i verdenen er der mange forskellige traditioner omkring selve begravelsen. I forbindelse med mit projekt har jeg set lidt på andre kulturer. Her i TRI-BOO har jeg oprettet et interaktivt verdenskort, hvor man kan ”klikke” sig frem til uddybende tekst- og media-materiale omkring disse traditioner. Himmelbegravelse Det var med lidt betænkelighed at jeg valgte billede til nærværende artikel. Billedet forestiller en såkaldt ”Himmel-begravelse” som man udfører den i Tibet. Besøgende her på siden kan måske føle sig chokeret eller stødt over, at se et lig behandlet på den måde. Men på den anden side, så er det jo for Tibetaneren en naturlig og smuk gestus overfor den afdøde. Meningen med verdenskortet er jo netop, at forsøge at give et indblik i, hvorledes andre kulturer og religioner forholder sig til f.eks. begravelses-ritualer. Hele master-projektet drejer sig overordnet om, at forsøge at ”tage hul på” et tabu-emne. Derfor bør jeg være den sidste til, at frasortere noget bare fordi det kan føles utrykt og ubehageligt. For sådanne følelser er jo en af årsagerne til, at et emne udvikler sig til et tabu. Tværtimod bør man være åben overfor, at andre kan have et helt anderledes syn på ting, end man selv har. Den slags rummelighed trives og vokser bedst, såfremt man opnår ny viden.

Trods moden alder, har jeg faktisk ikke været med til så mange begravelser. Fornyligt var min syttenårige datter til begravelse. Det var en dejlig og elsket ”pap-bedstemor” som desværre er død. Da min datter kom hjem igen, spurgte jeg hende, hvordan hun havde oplevet begravelsen. Hun fortalte, at det der havde betydet mest for hende var, at der var så smukt pyntet op i kirken og på kisten. Så det æstetiske har stor betydning for hende. Jeg har fortalt hende, at jeg da bare vil have min aske strøet ud i ”Vesterhavet”. Faktisk må jeg indrømme, at jeg vel aldrig har spurgt hende, hvordan hun gerne vil begrave mig.

Engang for mange år siden, da vi skulle begrave min far, husker jeg tydeligt, at den ældste af min brors sønner, som dengang vel var omkring seks år, midt imellem salme 3 og 4, med høj bævende stemme udbrød ”Hvorfor synger man aldrig nogle sange, som jeg kender?”. Han havde kort forinden været til en oldefars begravelse. Så måske vil børn gerne involveres, så de føler at de yder noget til ceremonien, og ikke blot deltager som passive tilskuere. En af mine kolleger fortalte for nyligt, hvorledes hun havde involveret og støttet sine unge teenage børnebørn i forbindelse med begravelsen af deres oldemor. Børnene havde været med hos bedemanden og hjulpet til med at lægge oldemor i kisten. Pigen ville efterfølgende skrive et bånd til en personlig bårebuket. Bedemanden gav hende en liste med alle de gængse sætninger, som man plejer at få trykt på disse bånd. Men efter at have gransket listen i tavshed, udbrød hun: ”Bedstemor, det her kan jeg altså ikke bruge til noget. Jeg har lyst til at skrive – Hils Oldefar.Min kollega fornemmede at bedemanden ikke var vant til, at man sådan selv fandt på noget personligt at skrive på bårebuketten. Så den sidste bemærkning fra bedemanden, da de forlod forretningen, var da også - ”I er velkomne til at ringe, hvis I fortryder teksten på båndet”.

Selve begravelsen er måske nok til ære for den afdøde, men den bør være til (om muligt) glæde og gavn for de efterladte. Traditioner kan være en god og smuk ting, men de skal også kunne brydes. Det kan være en god idé at tale om ønsker m.h.t. begravelse i god tid. Befinder man sig først midt i chock og sorg, har man måske ikke de fornødne ressourcer til at bryde med traditionerne … hvis man altså ikke er et barn.


LINKS:
Artikel om himmelbegravelse
Interaktivt verdenskort
Vis mere...
status prototype
Status på prototype 28/4

Pyha. Det har været noget mere besværligt end forventet, at udvikle de programmer der skal gøre det nemt, at oprette aktivitets-kort om tabu emner som døden. Se beskrivelse i sidste artikel fra 8/3 om status på prototypen. Men nu er det altså snart muligt for alle, at oprette deres egne kort online. Men nedenfor er link til en 5 minutters video der giver en ide om de kommende mulighederne.

VIDEO:
Se den kommende "Kort-creator"
Vis mere...
Deadline
Ny deadline

Oprindeligt var det meningen at min master-opgave skulle afleveres 1. juni, men jeg har fået godkendt en ny deadline så at opgaven skal afleveres 3. oktober. Så er ved at rette diverse tidsplaner.
Vis mere...
play dough
Lav din egen "Play-Doh"

I forbindelse med at jeg skulle bruge noget Play-Doh ler til min prototype fandt jeg ud af at man selv kunne lave det. Det er både nemt, hurtigt og billigt. Så hvis du vil glæde børn eller børnebørn bringer jeg opskriften her.

Play-Doh figur OPSKRIFT:
  • 1 dl. lunken vand
  • 1 dl. hvedemel
  • 0.5 dl. bordsalt
  • 1 teske solsikkeolie
  • 1 teske citronsyre
  • 1-2 spiseske frugtfarve
Det hele blandes i en gryde. Opvarmes ved middel varme medens der hele tiden røres i massen. Når massen begynder at stivne lukkes der ned for varmen og massen røres indtil den har den rette faste konsistens. Det tog mig kun lidt over en time at lave 7-8 forskellige farvede klumper. Den lille søde figur er lavet af Liva da hun testede den hjemmelavede Play-Doh.


VIDEO:
Se 2 minutters video om hvordan du selv laver "Play-Doh"
Vis mere...
Mindedag
"Livets cirkel" - fødsel og alder

Indtil for nyligt har jeg været sikker på, at der var flest fordele ved at være en moden mor. Selv var jeg 39 år da jeg fik min første og eneste datter, som nu er 17 år. Men igår blev jeg alligevel i tvivl. Vi var i Århus for at fejre min mors 75 års fødselsdag. Min mor bor nu i plejebolig p.g.a. fremskreden Parkinson sygdom. Vi tre søskende havde inviteret hende ud i byen til frokost. Hun fik et par dejlige timer med børn og børnebørn, god mad og vin. Min mor kommer ikke så tit ud mere, da hun er meget dårligt gående og heller ikke kan finde vej. Så på det sidste er hun blevet skubbet rundt omkring i byen i kørestol, hvilket fungerer fint. Det var min datter og jeg der stod for at rulle min mor hjem fra restauranten. Det var under den tur tvivlen meldte sig.

Illustration - tre generationer På vej hjem til plejeboligen gik det lidt op af bakke. Jeg mistede totalt pusten og måtte overgive kørestolen til min seje unge datter. I den anledning kom jeg til at tænke på, at min mor fødte os tre søskende fra hun var 19 til hun var 24 år. Hvorfor hun nu har tre halv-gamle børn og flere voksne børnebørn. Det betyder også at vi er flere om at gøre min mors sidste levetid mere tålelig. Men hvad nu, hvis det er mig der om 20 år sidder der i kørestolen og skal have hjælp? Det vil da ikke være rimeligt overfor min eneste datter, som måske også har valgt at blive mor første gang i en sen alder. Ligesom hendes egen mor! Hun vil da have alt for travlt med bleskift og amning, til at kunne skubbe mig rundt på Fanø i kørestol.

Så nej! Der kan altså også være bagdele ved at være en aldrende førstegangs fødende. Ikke kun fordi man føder sit første barn sent, men også fordi der er større chance for at barnet bliver enebarn. Og så er der jo ikke så mange søskende at fordele den familiære "ældrebyrde" på. Der går på en måde "kludder" i "livets cirkel". Som børn skal vi hjælpes - som voksne hjælper vi - og som gamle har vi igen brug for hjælp.

I gamle dage kunne kvinder også vælge at få børn i en sen alder. Det var måske så nummer 8 eller 9 i søskende-flokken. Min mor er den ældste ud af 9 søskende. To gange var hun gravid samtidigt med at hendes mor var gravid.
I dag tales der meget om, at kvinder venter for længe førend de begynder at føde børn. Jeg stødte på en artikel om emnet (se link nederst).

LINKS:
"Træt af at høre at du får børn for sent? ..." - Artikel fra Zetland
Vis mere...
Mindedag
Strygetøj og minde-dag

Jeg bryder mig ikke meget om at stryge tøj. Men på den anden side, så er det jo ikke den store "hjernegymnastik" der skal til. Så man kan lade tankerne flyde omkring uden noget egentligt mål. Det var måske derfor, at jeg pludselig mindedes en dejlig oplevelse min datter Liva og jeg havde i Bangkok for snart 13 år siden. Dengang var Liva 3-4 år gammel; og vi tilbragte to vintre med rygsækken på nakken i Thailand. I Bangkok deltog vi i den thailandske festival 'Loi Krathong', hvor vi i Lumpini Park, sammen med en masse dejlige thaier, søsatte små dekorerede sivbåde med stearinlys på Chao Phraya floden. Denne begivenhed udføres ved årets 12. fuldmåne.
Da jeg nu huskede tilbage på oplevelsen, var jeg ret sikker på, at dette ritual var til ære for de afdøde. Men det viser sig altså ikke at være rigtigt. Men jeg har opdaterede verdenskortet med en anden thailandsk begivenhed - 'Faun Phii' - som er til ære for de døde. (LINK her).

Igennem mit arbejdet med mit master projekt har jeg tilbagevendende tænkt på, at vi her i Danmark kunne have glæde af en årlig mindedag, inspireret af udlandet. Ville det ikke være rart og betryggende, hvis man bare en enkelt dag om året frit kunne tale om afdøde, savn, sorg og eventuelt vise medfølelse; altså sådan helt uden at det ville komme som en overraskelse for andre, eller virke "malplaceret".

Mindedag for de døde Vi har ofte alt for travlt i hverdagen. Meget af det vi bruger tiden på skal gøre os rigere eller klogere eller udstilles på de offentlige medier, som jeg jo faktisk selv gør det ;-). Kunne det ikke være befriende, at tillade os selv tid og rum til skabe noget med vore hænder, medens vi lader tanke og tale flyde. Hvis man sidder og nørkler med noget, som man udemærket godt ved skal "ofres" senere på dagen, så er det måske i sig selv en hjælp til, at være tilstede i nuet eller føle efter indeni. Vi mangler på en måde ritualer i vores vestlige hverdag. Jeg er selv Kristen, men ikke særligt troende. Under vore rejser har jeg altid været fascineret af de kulturer, hvor hverdagens rituelle handlinger er synlige i gadebilledet. Kommer i den anledning i tanke om en kvinde, Kirsten Berg Bornich, som via Fanø Online Opslagstavle fortalte, at hun p.t. opholder sig i Thailand. Her kan hun slet ikke lade være med at passe naboens lille hus-alter hvis de er væk. Guderne skal jo nødigt tørste.
Vi er altså lidt fattige på ritualer i vores kultur - også her på Fanø. Men det kan vi jo gøre noget ved!

Er der nogen af jer her på Fanø, som har lyst til at bakke op om en årlig lokal mindedag? Måske noget i retning af, at vi samles et sted i naturen med madkurv, laver små "offergaver", for til sidst at lade vore kreative udfoldelser gå i kredsløb med naturen, eller lignende. På denne dag skal det samtidigt være helt OK at tale om døden. En mindedag for både voksne og børn.
Mit forslag om mindedag hænger ikke direkte sammen med, hvad jeg ønsker at designe i mit master-projekt. Tanken om en minde-dag dukkede op, medens jeg var i gang med strygetøjet. Men hvis nogle her på Fanø er interesserede så kontakt mig. Hvis interessen er stor nok kan vi finde frem til nogle "tov-holdere" på projekt "minde-dag".
Vis mere...
Det med børn og døden
Det med børn og døden

En stor undersøgelse fra Børn, Unge & Sorg, publiceret i 2015, viser at : ”40% af danskerne synes det ’slet ikke’ eller ’i mindre grad’ er vigtigt at tale med børn under 12 år om døden. Dette gælder især mænd, hvor halvdelen synes det ’slet ikke’ eller ’i mindre grad’ er vigtigt” (citat). For eksempel har under halvdelen af dem med børn besluttet sig for, hvad der skal ske med børnene hvis begge forældre dør. At tale om døden i vort samfund er generelt et tabu. Dette bliver yderligere bekræftet når vi blander børn ind i det. I en artikel i Kristelig Dagblad anføres, at den stigende levealder måske er et problem i forhold til at få talt med børn om døden. Før i tiden var det mere normalt at bedsteforældre faldt bort medens børnene var små, hvilket gav en god anledning til at tale om døden.

Illustration - tale om døden I arbejdet med mit masterprojekt havde jeg for nyligt focusgruppe med et par kloge modne kvinder omkring det med børn og døden. De er begge uddannede folkeskole lærerer. De gav begge udtryk for, at det er vigtig at gribe chancen for at tale om døden med børn, når den dukker op. Som lærer, pædagog eller forældre kan det være noget så enkelt som at dvæle ved en død fugleunge. Snakken med ungerne om, hvad den mon har oplevet i livet, hvorfor den døde, og hvad den måske oplever nu, hvor den end måtte befinde sig, kan være berigende for begge parter. Der var enighed om, at selv om det næsten er ubærligt at miste en nær (både for børn og voksne), så kan man som barn bedre håndtere sorgen, hvis man er forvænt med, at kunne tale med voksne om døden.
Det er ikke nok at tale om døden, når det er tvingende nødvendigt. Mange børn påvirkes mere af mors sorg over at far er død, end af selve savnet af faderen. Så grib de mindre hverdags-begivenheder, hvor der ikke nødvendigvis er så mange følelser på spil, til at gøre børnene trygge ved samtale om døden.
En af deltagerne havde været været med til at udarbejde skolens "Omsorgsplan" med hensyn til planlagte handlinger i forbindelse med svær sygdom eller død i familien. De fleste skoler har en sådan plan, men alligevel viser føromtalte undersøgelse, at kun 37% af eleverne føler sig forstået og mødt af lærerne. Netop den problematik fortæller Mathias om i en god dokumentar serie "Den er til dig far" som blev vist på DR Utra (børnekanal). Første link herunder viser aktuelt klip fra udsendelsen, hvor Mathias fortæller om skolens håndtering af, at han som 13-årig mister sin far til sygdommen ALS. Bare tryk på play-knappen og så hoppes der automatisk til klippet.

LINKS:
"Den er til dig far" - DR Ultra
"Danskernes holdning til døden" - Befolknings undersøgelse
"Danskerne undviger samtaler om døden" - artikel i Kristeligt Dagblad

Vis mere...
Navne konkurence
Navne-konkurence

Kært barn har mange navne siger man jo. Aktiviteten som jeg udvikler i forbindelse med master-projektet betragter jeg lidt som et barn. Men mit barn mangler altså et navn. Indtil videre har jeg kaldt "barnet" for, aktiviteten, designet, produktet, o.s.v.. Har du et godt forslag til navn, så kan du vinde retten til at jeg vil forsøge mig som "kogekone" hjemme hos jer. Men først efter 1. juli og maks. 12 personer. I betaler selv råvarer og jeg laver mad.
Kom med dit forslag på Facebook gruppen. Jeg forbeholder mig ret til ikke at vælge nogle af forslagene.
Vis mere...
Første workshop
Status på prototype 8/3

Siden artiklen fra 28/2 - "Bliv co-designer" - har jeg haft hjælp til udvikling af designet. Først gav et par erfarne lærere et godt indblik i, hvordan børn forholder sig til døden i forskellige situationer. Derefter deltog to kreative og hjælpsomme mennesker i en workshop, hvor vi arbejdede med at konkretisere designet.
Så status er, at vi målretter aktiviteten til situationer, hvor der er et konkret behov for at tale om et forventet dødsfald, eller behov for at bearbejde tanker efter at der er sket et dødsfald. Designet kan bruges privat, i skolen, på hospice, på alderdomshjem o.l.. Der fokuseres stadig på, at børn skal have udbytte af aktiviteten. Det var oprindeligt min forhåbning, at man helt frivilligt og af nysgerrighed ville samles om aktiviteten, og dermed reflektere over døden på et tidligere tidspunkt end normalt.

En af grundpillerne i aktiviteten er stadig kort med forskellige opgaver og spørgsmål. Kortene har fem kategorier:
  • Ny viden.
  • Diskussion.
  • Kreativ udfoldelse.
  • Du fortæller.
  • Du spørger.
På tværs af disse kategorier er der nogle af kortene der passer til børn eller til voksne eller som man må sende videre
til en af de andre deltagere.

En af workshop deltagerene sagde meget fornuftigt, at han ikke ville føle sig godt tilpas ved at have en sæt spillekort på hånden, medens han skulle tale om, at en af hans nærmeste var på vej til at dø. Den anden workshopdeltager fulgte op på det med forslag om, at hver deltager har en lille klump dough (se foto til denne artikel). Så kan de have hænderne beskæftiget da det for de fleste er et dejligt materiale at "fumle" med. Og er hænderne beskæftiget tænker man på en anden måde.
Så en anden af grundpillerne skal være, at deltagerne udfolder sig kreativt igennem forløbet. Vi tænker noget i retning af, at der er materialer til at man kan "bygge" noget hver for sig, eller måske et helt landskab e.l. i fællesskab. Når man er færdig med spørgsmål på et kort, har man ret til at få flere "bygge"-materialer. På den måde kan man være skabende i fællesskab, eller måske ende op med en lille talismann man kan beholde bagefter.
Kortene placeres på bordet i midten. Børnene trækker/vælger kort, så der er mere visuel kontakt med dem henigennem aktiviteten.

En aktivitet med kort kan minde om et spil med tabere og vindere. Ingen må føle sig som tabere efter at have deltaget i aktiviteten, så det er en af de vigtige udfordringer i det videre design forløb.

Hvad der er beskrevet ovenfor er kun rammerne for aktiviteten. Kvaliteten af designet er helt afhængig af hvilket indhold der fyldes i disse rammer. Altså hvad der vises/skrives på de enkelte kort. Som jeg tidligere har omtalt er det meningen, at man kan downloade kort med indhold fra en database. Herefter kan man printe dem ud eller beholde dem på f.eks. en iPad/iPhone. Det skal på længere sigt være muligt, at udvælge kort der passer til den givne situation samt de personer der skal benytte dem.
Lige nu arbejder jeg på at gøre det muligt for alle, at oprette og udfylde deres egne kort her fra hjemmesiden. På den måde kan nogle af jer måske også komme med forslag til indhold på kort der skal bruges i forbindelse med Masteropgaven. Til master opgaven beslutter jeg et eller to scenarier, som der skal udvikles kort til. I er selvfølgelig velkomne til at benytte "kort-generatoren" til mange andre emner som ikke har noget med død at gøre.


Vis mere...
Andre kulturer
Bliv co-designer

Prototypen på den aktivitet, som jeg gerne vil udvikle, er indtil videre bare nogle kort med forskellige opgaver og spørgsmål. Disse kort kan også downloades og vises på f.eks. iPhone, så den er kortholder. Men nu vil jeg meget gerne udvikle videre sammen med nogle kreative mennesker. Prototypen er kun et udgangspunkt til inspiration. Jeg stiler efter noget, som gør at deltagerne skal gøre noget kreativt sammen, lære noget eller bygge noget. Håber altså på at skabe en fællesskabs-følelse. Så der skal gang i nogle flere fysiske materialer. Aktiviteten har som mål at gøre det nemmere at tale om døden; og det på tværs af generationerne. Engang når vi er kommet længere med udviklingen vil jeg få en (børne)- psykolog til at vurdere og rette til. Temaet - døden - kan jo være et sårbart emne for mange, så etik og forsvarlighed er med i billedet.
Så vil du hjælpe mig en hel dag mandag 7/3. Det bliver her hos mig, og jeg satser på, at vi bliver 3-4 personer. Jeg skal nok forkæle jer med mad og drikke.
Vis mere...
Andre kulturer
Andre traditioner

I vores kultur begraver og mindes vi de døde i overenstemmelse med herværende traditioner og tro. Ude i verden er der mange andre måder at gøre det på.
På Bali oplevede jeg for mange år siden en ligbrænding. Det var en fantastisk oplevelse. Vi var heldige at indlogere os på et helt nyåbnet hotel, beliggende i et område som ikke var belastet af turisme. Personalet inviterede os med til begravelsen, for så kunne de samtidig øve deres engelsk sammen med os. For Balineserne var det en stor fest, at liget endelig kunne brændes, så sjælen kunne blive fri for "hylsteret".
Verdenskort Jeg har lavet et verdenskort, hvor jeg har viser eksempler på, hvorledes man udfører begravelse eller mindes døde slægtninge udenfor landets grænser. Nogle af beskrivelserne kan måske virke bizare og upassende, mens andre måske kan give inspiration.
Hvis du kender til andre traditioner, så må du gerne sende besked med et link til foto og beskrivelse. Så deler jeg måske informationen her på kortet.
Klik på stjernerne på det store kort som vises, når du klikker på det lille kort ovenover.
Vis mere...
Samtale om døden
Hvad har jeg gang i??

Ja hvad har jeg gang i? Det er der da rigtigt mange der spørger mig om, når jeg nu har kastet mig ud i et større projekt omkring døden. Den anden dag måtte jeg kigge lidt indad og spørge mig selv om det samme. Situationen var den, at jeg besøgte min gamle mor, som nu er ret medtaget efter mange år med Parkinsons sygdom og bivirkninger fra den medicin der følger med sygdommen. Jeg fortalte hende, at mit mål med projektet er, at hjælpe folk med bedre at kunne tale om døden. Min mor lyttede og supplerede meget interesseret og kom efterfølgende med et ret konkret ønske om, hvorledes det skulle foregå omkring hendes dødsleje. Men hvad gjorde jeg!!! Op med armene, afværgende håndbevægelser, et beroligende klap på hendes skulder, og så sagde jeg noget i retning af: "Ja, ja, rolig mor, det er jo ikke aktuelt endnu. Det kan vi altid snakke om". Utroligt at jeg sådan helt fejede hende af. Røg lige i den grøft, som jeg forsøger at hjælpe andre op af. Så JA, hvad har jeg gang i? Det bliver noget af en udfordring, men en udfordring jeg forhåbentlig kan lære af.
Vis mere...
Genetestning
Gentestning

Livet hænger uvægerligt sammen med døden. Da jeg i sidste semester interviewede en del cancer patienter, var der en af de pårørende der sagde, at mange mennesker er bange for at dø, fordi de er bange for at leve. I "Sundheds-magasinet" på DR.dk den 19. november så man de to værter få foretaget en gentest for åben skærm. Udsendelsen gav efter min mening, en noget ensidig fremlægning af emnet gentestning. Jeg mener at man i samfundet skal træde varsomt m.h.t. til at opfordre borgerne til at få foretaget gentest. I visse tilfælde kan gentest være en god idé. Men for de fleste almindelig mennesker vil resultatet fra en sådan test føre til bekymringer og angst for, hvad fremtiden MÅSKE vil bringe af dårligdomme. Og så er vi tilbage ved udgangspunktet. Man skal turde leve livet her og nu. Et liv hvor tilstedeværelsen i nuet ikke bliver forstyrret af angsten for fremtiden.

Jeg frygter, at vi går en tid i møde, hvor vi vil blive mere eller mindre presset til at få foretaget gentest. Disse data vil, foruden mange andre data om vore motions-, spise-, ryge- og alkoholvaner, kunne blive brugt til at forvandle mennesket til en "bunke tal". Vi kender alle denne type avis-forside: ... "En famile med to børn på bistandshjælp koster i dag samfundet XXX antal kroner". I fremtiden kunne det hedde "En bio-borger med sundheds-index 'D' koster i dag samfundet XXX antal kroner".

DR's Nokolaj Sonne har tidligere i "So-ein-ding" udsendelsen vist et noget mere nuanceret billede af genteknologiens muligheder. Men desværre kan man ikke se denne udsendelse på nettet mere. Heller ikke den udgave af "Sundhedsmagasinet" som beskæftiger sig med gentest vises mere. Har aldrig rigtigt forstået hvorfor vore licensbetalte programmer skal udløbe, så vi kun har en uge til at få dem set.

Nå, men jeg har fundet en godt indslag fra TV-2, hvor der bliver talt både for og imod gentest. Link TV2 (denne video er i flash format, og kan ikke ses på iPad o.l., men på din PC.
Og her er et meget kort indslag om 3000 små børn der blev gentestet i Holbæk kommune i efteråret 2015. Link DR .

Sidste semester fulgte jeg et nyopstartet EU-finansieret 3-årigt projekt "Prometheus". Hospitaler på tværs af den dansk-tyske grænse vil designe et bedre forløb for cancer-patienter. Til gengæld skal disse patienter så med såkaldte selvmålings-apps og health-apps dokumentere og kommunikere om deres symptomer. I den anledning delte jeg mine reflektioner med mine medstuderende. "What is a worthy life and how much is a life worth?" Noget om genetisk testning og livs-kvalitet fremfor livs-kvantitet.
Vis mere...
Genetestning
Universitetet

Det er i disse fantastiske omgivelser jeg har studeret de sidste par år. Bygningen blev taget i brug i 2014, hvor jeg startede min masteruddannelse.

Se en artikel om den smukke bygning her.
Vis mere...
Genetestning
Logo og Facebook

Denne hjemmeside har nu fået web-addressen "CD1.dk" og desuden er der oprettet en Facebook gruppe med navnet "CD1" .
Det nye logo er et gammelt symbol kaldet Triqetra, som overordnet står for treenighed og uendelighed. Igennem tiderne har folk tolket det alt efter behov. Hvis du klikker på logo i øverste højre hjørne, så kommer du til en hjemmeside der giver dig en rimelig forklaring.
Stjernen som pynter på titlen "Chancen for at Dø er lig med Én" har jeg valgt fordi jeg blev inspireret da jeg interviewede et forældrepar som fortalte, hvordan de havde forklaret deres børn at bedstefar var død. Tror den med at man bliver til en stjerne på himlen er meget brugt.
Vis mere...
Vis flere artikler...
Vis færre artikler...

Videoer m.m.

video 1
"Sidste-hjælp"
Indslag fra TV2 News den 27/6-2016, hvor psykologen Niels Peter Agger fortælle om et kursus man kan komme på, for at lære at tale om døden. (6 minutter på dansk)
video 1
"Den er til dig far"
Link til DR Ultra hvor Mathias i seks udsendelser beretter om, hvordan det opleves at miste sin far.
(6 gange 15 minutter med dansk tale)
video 1
Børn taler om døden
Link til lille film om børns forståelse af livet og døden - lavet i forbindelse med udstillingen "Livet og Døden" på Statens Museum for Kunst i 2012.
(6 minutter med dansk tale)
video 1
Fra Etisk Råd
Video fra Etisk Råd. Fortællinger om pårørendes oplevelser i forbindelse med død i familien. Reflektioner omkring aktiv dødshjælp.
(28 minutter med dansk tale)
video_2
Livs kvalitet
Robert Waldinger i en TED-talk. Forskere har siden år 1938 fulgt 720 mænd og deres børn igennem 75 år. Dette forsknings-materiale viser hvad der er medvirkende til at give en god livs-kvalitet.
(13 minutter med Danske undertekster)
video_3
Det aller vigtigste
BJ Miller fra Zen Hospice i TED-talk. Fortæller udfra erfaringer som mangeårig leder af et Hospice hvad der synes at have størst betydning for den døende. Miller taler om, at vi skal genoverveje og rekonstruere hvordan det er vi dør
(19 minutter med Danske undertekster)
video_4
Håbet om mirakler
Amanda Bennett i TED-talk. Fortæller om hvorledes hun mistede sin mand efter at de igennem mange år havde kæmpet imod hans kræftsygdom. Hun fortæller hvorledes de blev ved med at udsætte samtalen om døden.
(15 minutter med Engelske undertekster)
video_6
Sorgens børn
Film produceret af "bFilm" og vist i TV2 i 2002. Sorgens Børn" handler om de 4000 danske børn, der hvert år mister en mor eller far. Vi ser også arbejdet i de få sorggrupper som organisationer som Børns Vilkår har etableret.
(43 minutter med Dansk tale)
video_5
Snyd døden
Udsendelse produceret af DR og vist i 2013. Anders Lund Madsen stiller spørgsmål ved hvorfor vi ikke tør tale om døden. Desuden har han besøgt andre lande for at opleve deres traditioner og skikke omkring død og begravelse.
(29 minutter med Dansk tale)
video_5
Udødelighed
En Italiensk læge fortæller hvordan han agter at give en Russisk patient en ny krop fra et andet menneske.
(2 minutter med Engelsk tale)
video_5
Status på prototype 21/4
Præsentation af det kommende online-program hvor du kan oprette egne aktuelle aktivitetskort. Kort der evt. kan bruges i en situation hvor der skal tales om tabu belagte emner.
(29 minutter med Dansk tale)
video_2
Play-Doh
Hvordan du laver din egen Play-Doh ler. Til glæde for børn og barnlige sjæle.
(2 minutter)
Vis flere videoer m.m...
Vis færre videoer m.m...

Kontakt mig gerne på telefon eller mail

23351246 - nifis14@student.sdu.dk

Menu
-
-